Psykolog Louise Søndergaard logo

Målgruppe

Jeg tilbyder terapi til børn, unge og familier samt supervision til pædagoger, lærere, psykologer eller andre fagprofessionelle, der arbejder med børn, unge eller familier.


Jeg laver desuden gruppeforløb for børn og unge i institutioner og skoler i samarbejde med pædagoger og lærere samt holder workshops, oplæg og kurser.

Mine målgrupper


Her kan du se, hvem mine tilbud retter sig imod, samt hvilke udfordringer der kan være udgangspunktet for at søge professionel hjælp.

  • Forældre og barn

    Relationen mellem forældre og barn er afgørende for barnets trivsel og udvikling. Der er imidlertid en hel del ting, som kan forstyrre kontakten og relationen. 


    Måske oplever du/I:

    • At relationen til barnet er fyldt med konflikter
    • At det er svært at rumme og regulere egne og barnets følelser
    • At I er fanget i fastlåste reaktionsmønstre, som bare synes at gentage sig i det uendelige
    • At det er svært at tage styringen i relationen, og barnet kommer derfor til at styre og bestemme
    • At det er svært at finde glæde, engagement og omsorg i kontakten til barnet
    • At kontakten til barnet har ændret sig efter kritiske livsbegivenheder som skilsmisse, sygdom, ulykker, død, mobning, overgreb mm.
  • Forældre

    Det at være forældre er noget af det skønneste og vildeste, men også livsomvæltende og krævende. Måske kan du/I opleve:

    • At det er svært at blive enige og få samarbejdet til at fungere
    • At det er svært at finde gode strukturer og rytmer i hverdagen
    • At det er svært at tage styringen og stå i forældrelederskabet
    • At det er svært at få dækket både dine, mine og ungernes behov
    • At det er svært at forstå, møde og acceptere barnets adfærd og reaktioner – eller egne
    • At familielivet kan være et følelsesmæssigt kaos, hvor alle reagerer på skift
    • At det kan være svært at finde plads til nærvær, glæde, omsorg og kærlighed
    • At ægteskabet hænger i en tynd tråd, eller at det allerede er gået i udu
  • Familier

    Enhver familie danner sit helt eget lille system af relationer, der gensidigt påvirker hinanden. Det er imidlertid ikke altid helt nemt at få familiesystemet til at fungere som ønsket, og det kan føles som en umulig opgave at få parforhold, familieliv og arbejdsliv til at spille sammen på konstruktiv vis. Måske oplever I:

    • At familielivet er præget af en oplevelse af manglede samarbejde
    • At familielivet er fyldt med negative følsesudbrud og konflikter
    • At familien er fanget i fastlåste negative reaktionsmønstre, som det ikke er muligt at komme ud af
    • At familielivet er tomt, trist og drukner i hverdagstrummerum
    • At det er svært at finde gode rytmer og strukturer for familiens hverdag
    • At det hele går for hurtigt, og at alle har for travlt
    • At det er svært at få fat i og skabt plads til nærhed og væren, og at der er alt for lidt leg, sjov og glæde
  • Barn

    Forældres højeste ønske er, at deres barn er i trivsel og udvikler sig på bedste vis. Og når det ikke sker, så bliver det svært, og der kan opstå tvivl om, hvordan barnet hjælpes og støttes bedst muligt. Du/I oplever måske:

    • At barnet har store følelsesmæssige udsving eller reaktioner
    • At barnet er trist, grådlabilt og ulykkeligt
    • At barnet eksploderer i vredesudbrud og reagerer voldsomt verbalt eller fysisk
    • At barnet er bekymret, ængsteligt og undgår de ting, som han/hun er bange for
    • At barnet ikke tror på sig selv og egne evner
    • At barnet ikke oplever sig værdifuldt og værd at elske
    • At barnet har svært ved at lære og følge med i skolen
    • At barnet er letafledeligt og impulsivt og har svært ved at samle sin opmærksomhed
    • At barnet har svært ved at indgå i samspil med jævnaldrende og/eller voksne
  • Ung

    Overgangen fra barn til voksen er ikke altid helt så nem, som man kunne ønske sig. Faktisk kan det være ret svært at finde fodfæste i ungdomslivet. Det kan være, at du oplever:

    • At du har svært ved at mærke dine følelser, eller dine følelser svinger meget
    • At dit hoved er ved at eksplodere i tankespind
    • At der er mange forventninger til dig, som du har svært ved at leve op til
    • At du oplever dig værdiløs og ikke elsket
    • At du føler dig trist, energiforladt, har negative tankespind og mangler livslyst, initiativ og motivation
    • At du er bekymret, bange og har svært ved at gøre de ting, som du har lyst til i dit liv
    • At du føler dig anderledes, forkert og har svært ved at være dig selv sammen med andre
    • At du oplever uro, har svært ved at holde fokus og let bliver afledt
    • At det er enormt svært at være en del af din familie, og at du oplever mange konflikter med dine forældre eller søskende
    • At du har oplevet svære og voldsomme ting f.eks. mobning, skilsmisse, sygdom, død mm., som bliver ved med at fylde for dig og gøre det svært for dig at leve dit liv
  • Professionelle og børnegrupper

    Jeg tilbyder individuel- og gruppesupervision til professionelle samt holder workshops, oplæg og kurser inden for de områder, som jeg har specialiseret mig i.


    Jeg er optaget af at understøtte den faglige, fagpersonlige og relationelle udvikling hos:

    • Familiebehandlere
    • Psykoterapeuter
    • Sagsbehandlere
    • Familieplejekonsulenter
    • Plejeforældre
    • Lærere og pædagoger med og uden specialpædagogiske funktioner
    • Sundhedsplejersker
    • Psykologer 

    Jeg tilbyder forløb for børne-/unge grupper i daginstitutioner og skoler. Det vil være aktuelt i grupper, hvor der på forskellig vis er manglende trivsel. Forløbene vil altid ske i et samarbejde med lærere og pædagoger. Forløbene vil tage afsæt i samspilsaktiviteter, hvor der er fokus på at træne børnenes personlige, følelsesmæssige og sociale kompetencer i grupperne. 

Share by: